Forsiden
Foreningen
Det sker
Udgravninger
Links

Billedserier
Udgravninger

Udflugter
Aktiviteter

 

1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Aktivitetsside
 
Aktiviteter 2008
3. dec   Juleglögg og æbleskiver hos Hans og Margrethe i Glyngøre. 14 havde en meget hyggelig aften. Gættekonkurrence om danske konger. Museet havde sponsorreret præmierne.
7. november   Fik forevist udgravningerne ved vejarbejdet i Vium i blæst og regn. Inge Kjær startede med at vise tegninger i skurvognen. Derefter ud i vejret. Alle blev kølet helt ned, men udgravningerne var meget spændende. Bl. a. flere brandtomter
5. november   Møde på museet. Vi enedes om ikke at lave udstilling af materialet fremstillet på Skarregård på         "Gamle håndværk" dagen. Så billeder fra Louise og Ottos tur til Istanbul.
1. oktober   Erling og Poul Mikkelsen stod for onsdagsmødet på museet.
Poul viste billeder fra undersøgelsen ved rundkørslen i Nykøbing og fra Jørsby. Desuden fortalte han om en udgravning i Foodparken, hvor der nok en gang var spor efter jernalderbebyggelse.
Herefter fortalte Tage Hansen og Erling om besøget af Arkæologigruppen fra Gudme.
Weekend'en med gamle håndværk på Skarregård var næste punkt. Alle deltagere erindrede nogle gode dage. Vi enedes om at medbringe fremstillede produkter på onsdagsmødet den 5. november, hvor vi så vil tage stilling til en evt. udstilling på museet.
20. september   Besøg af Arkæologigruppen fra Gudme. Tage Hansen, Erling og Kresten tog imod og guidede.
På Dueholm kloster viste Poul Mikkelsen rundt, og Henrik Madsen viste molermuseet. Det blev også til en fosiljagttur i molergraven.
2. - 3. august   Gamle håndværk på Skarregård.
2 dage med masser af aktiviteter. Rusebygning af pileflet, kamme, nåle og skeer af horn, mange slags vævnig og smedning. Dejlig grubemad, salat, brød og vin til 27  mennesker lørdag aften. Vi havde fået instruktørhjælp af nogle dejlige mennesker. Tine Bille og hendes forældre, Bent og Anne Lise fra Hørvævsmuseet på Krengerup gods på Fyn hjalp os med brik- og båndvævning, sprang og nålebinding. Tage Mørch stod for arbejdet i horn. Tove Badstue havde forsket i bygning af fiskeruser fra forskellige steder og tider, og hjalp os med bygningen af to stenalderruser. Lars Mørch havde som sædvanelig styr på smedningen, og der blev fremstillet et effektivt treben til ophængning af gryde eller pande over bål, og som kan bruges ved madlavning ved næste udendørs arrangement.
En over al måde vellykket weekend.
  7. juni  

Sommerudflugt fælles med Skive Arkæologiforening. Vi kørte i private biler og var i alt 27. I det mest fantastiske sommervejr. Morgenkaffe på klinten ved Ertebøllecentret. Centret er et utroligt spændende sted, præget af den kreative ildsjæl og samler, Vagn Pedersen. Forhåbentlig kommer der styr på den videre drift af stedet.
Næste stop herregården Hessel, hvor man, i den flimrende sommervarme, kunne fornemme tidligre tiders travlhed.
Sidste besøgssted var Hvolris, hvor vi, også efter lidt venten, blev guidet fornemt rund af stedets leder, Hanne Sørensen. Området har været beboet fra stenalderen og helt op til middelalderen. Specielt bronzealderanlægget med grave, stenkreds og formentlig rejste sten var spændende. Det syntes også en anden ildsjæl, Anders Olsen med træbenet, der i 60-erne gjorde stedet kendt. Jernaldercentret var "befolket", og vi fik smagt velsmagende suppe, set smedning og uldbearbejdning, og nogle fik genoplevet drenge-( pige-) tidens bueskydning.

17. maj   Efter 14 års arbejde fik Henry døbt og søsat sit skib, EMMA, fra Sillerslev havn. Mange var mødt op, og resten kunne se et lille klip på DR1.
26. april  

Otto blev udnævnt til årets arkæolog på SDAs årsmøde i Haderslev. Hans, Margrethe, Erling, Carl, Jørgen og Louise var med og klappede.

2. april   Stenalderkursus slut. Inge blev suppleret af Poul mht. stenalder på Mors.
19. marts   Yngre stenalder. 2. kursusaften med Inge.
5. marts   1. ud af 3 kursusaftener om stenalderen i Danmark, hvor Inge, på udemærket vis, fortalte og viste Power Point show om den ældste del af stenalderen. 21 lyttede med.
Poul fik et par flasker i anledning af sit 10 års jubilæum, og Margrethe havde kreeret en lækker kage.
Museet gav kaffen.
26. februar   Bestyrelsesmøde. Bestyrelsen konstituerede sig som sidste år. Otto formand, Erling næstformand, Hans kasserer, Kristian R og Dorthe menige medlemmer.
Fastlæggelse af datoer for sommerudflugt ( 7. juni ) og Skarregårdweekend med emnet: Gamle håndværk ( 9. - 10. august ).
Snak om udgravningsmuligheder.
6. februar   Generalforsamling. 23 mennesker. Tæt pakket i frokoststuen. Ingvar ledede på udmærket vis. Kristian R. og Hans blev genvalgt til bestyrelsen, hvilket også de 2 revisorer gjorde. ( Tage + Tage ). Formandens beretning og kassererens do-do blev godkendt. Museet gav kaffe og brød. Ingen billeder, men god snak om udgravningen af Posehøj.